Seværdigheder

Himmelbjerget
3 km. fra Gl. Rye kro ligger Himmelbjerget og med en højde på 147 meter er det absolut topscorer blandt områdets seværdigheder. Her er der højt til himlen og smuk udsigt over området.

www.himmelbjerget.dk

Bådehavnen
Midt i Ry ligger havnen. Her ligger rutebådene klar til at sejle en tur til Himmelbjerget med natur på første parket. Der er bla. også mulighed for at leje en kano for et par timer. Gudenåen og de mange andre smukke søer giver rig mulighed for kanosejlads.


Mossø
Mossø, Jyllands største sø, ligger i det midtjyske søhøjland syd for Ry. Søen og dens omgivelser er fredet og bevaret i dens nuværende tilstand og er derfor hjemsted for både et rigt fugle- og fiskeliv. Der er god mulighed for cykel- og vandreture på de afmærkede stier i skoven og langs søen.


Øm kloster
Øm kloster museum er placeret mellem Mossø og Gudensø. Besøgende kan opleve Danmarks bedst belyste Middelalder kloster og se de mange genstande og skeletter fra de store arkæologiske udgravninger.


Gl. Rye Mølle og Træskomuseum
På gl. Rye Mølle finder man bla. en fantastisk udsigt over de fredede lyngbakker og Jyllands største sø Mossø. Besøgende kan se en udstilling om træskofremstilling og om flyvepladsen og flygtningebyen, der lå på Ry hede under 2. verdenskrig. Fra møllen er der vandrestier til Galgebakken, skovsbjerg(udsigtspunkter) og Klostermølle ved Gudenåen.

Ferskvandsmuseum
Ved bådehavnen i Ry ligger Ferskvandsmuseet. Her kan man via akvarier, montrer og plancher få viden om hvordan områdets dyr og plantearter har tilpasset sig i de ferske vande. Her er der fokus på ferskvand som spisekammer, transportvej, arbejdsplads osv.

 

Seværdigheder og oplevelser
Gl. Rye Kro er et besøg værd på alle årstider med sin hyggelige landsbyidyl og den skønne omegn, der indbyder til dejlige ture, fiskeri og udflugter. Mange turister besøger Gl. Rye for at se de gamle kulturminder og nyde den landskabelige skønhed, for hvilken Himmelbjerget står som eksponent.



Ryesgade 8, Gl Rye
8680 RY
Tlf: 86 89 80 42
Reg: 88 96 62 28
E-mail: aa@glryekro.dk
© 2017 by Gl. Rye Kro
All rights reserved.

Programmeret og hosted af nordicweb